PRESSEMEDDELELSE
Farstrup Furniture
April 2019


Personalet på supersygehus udvikler ny hvilestol


Fagpersonalet på Gødstrup Hospital har i tæt samarbejde med og Farstrup Furniture og
ScanOffice udviklet en helt særlig funktions- og hvilestol til hospitalets patienter. Stolen
er resultatet af mere end et års tæt samarbejde og opfylder alle hospitalets krav til ergonomi, hygiejne og økonomi.
Hvordan sikrer man som hospital, at inventar som hvilestole lever op til lige netop det pågældende hospitals krav og ønsker i forhold til arbejdsmiljø, hygiejne, ergonomi og økonomi?
Hvis man er Gødstrup Hospital, er svaret, at man udvikler stolen selv.
Gødstrup Hospital, som også kaldes Det Nye Hospital i Vest, stod over for en udskiftning af
hospitalets hvilestole, men da stolene på markedet ikke levede op til hospitalets specifikke krav
og ønsker, besluttede man sig for at udvikle den selv. Gødstrup Hospital allierede sig med møbelfabrikken Farstrup Furniture og ScanOffice for i fællesskab at udvikle en stol efter egne behov.
Resultatet er en specialudviklet stol, der er udviklet efter behovene på lige netop Gødstrup Sygehus.
Specialudviklede features og forbedret hygiejne
Gødstrup Hospital nedsatte en brugergruppe med en række forskellige fagligheder som hygiejnesygeplejerske, indkøber og ergonomisk ekspert, som formulerede ønsker og krav ud fra deres respektive faglige synspunkter. Disse specifikationer blev dernæst videregivet til ScanOffice
og Farstrup Furniture, der udarbejdede forslag til funktioner og design.
Den specialudviklede hvilestol har flere ting til fælles med Farstrup Furnitures Home Line-serie,
men som er videreudviklet i forhold til både design og funktioner. Særligt i forhold til hygiejne er
stolen helt unik på en række punkter.
”Ud fra brugergruppens input kom vi frem til en løsning, hvor alle dele og samlinger er lukket
inde. Det lyder enkelt, men det har enorm stor betydning for både hygiejne og minimering af
risikoen for smitte, når der ikke kan trænge væske ind i stolen,” siger Laurits Buse fra Farstrup
Furniture.
En stol med stort potentiale
Ifølge både ScanOffice og Farstrup Furniture har det tætte samarbejde med hospitalets fagpersonale haft stor betydning for det endelige resultat, der betegnes som gennemtænkt på alle
niveauer.
”Der er ingen tvivl om, at brugergruppens værdifulde, faglige input kan mærkes på det endelige
resultat. Stolen er gennemtænkt og gennemarbejdet ud fra alle relevante fagperspektiver. Vi har
store forventninger til, at denne stol kommer ud og stå på mange af landets hospitaler fremover,” siger indretningskonsulent Richard Knudsen fra ScanOffice.
Foto: Patienter på Gødstrup Hospital kan fremover finde hvile i helt særlige funktions- og hvilestole, som fagpersonalet på hospitalet har udviklet i tæt samarbejde med Farstrup Furniture og
ScanOffice.


Kontakt Farstrup for yderligere oplysninger.

x

Skal vi ringe dig op?

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Til toppen