Om Farstrup Furniture
Dansk håndværk siden 1910…
Farstrup Furniture blev grundlagt i 1910 og startede dengang som et savværk. Placeringen tæt på de smukke omgivelser i Langesøskovene vest for Odense var optimal, idet datidens transport af de store trækævler foregik med hestevogn.
Fabrikationen af stole begyndte først 1918 og blev dermed grundlaget for den vækst, der prægede Farstrup Furniture frem til i dag. I 1950- og 60érne tog stoleproduktionen for alvor fart og virksomheden har siden da produceret millioner af stole i bedste kvalitet.
Unikke mennesker – unikke stole
Vores Comfort møbler tilpasses nøjagtigt til dig og i samarbejde med vores kompetente forhandlere får du opmålt netop den sædehøjde, -dybde og -vinkel, der passer lige præcis til dig uanset om du er på udkig efter læne- og hvilestole, praktiske funktionsstole, stabelstole eller spisebordsstole.
Ligeledes finder vi sammen frem til, hvilken ryghøjde, der passer dig bedst, og om du har brug for ekstra lændestøtte eller måske elektriske funktioner. Kort og godt producerer vi unikke stole til unikke mennesker.
Det vigtigste for os er at vores kunder hver dag og i årevis oplever glæden ved deres Farstrup stol.
Har du ikke mulighed for selv at besøge en forhandler, kan der aftales et uforpligtende besøg af Farstrup-stolebussen – overalt i landet.
Farstrup Furniture A/S