Cantate 6011 & Cantate 6000 – tidløse og elegante hvilestole med særdeles god ergonomisk siddekomfort og et blødt designudtryk, som udspringer i kombinationen af de organiske former og de polstrede sæder og rygge.
6011 Cantate er kendetegnet ved en skarpt skåren kuvertryg og løs nakkepude, hvorimod Cantate 6000 har et mere vamset udtryk og indbygget nakkepude. Til begge stolene passer den løse Skammel 6009. Nedenstående billeder viser forskellen på de to modeller.
Med armlæn i smukt formspændt eg eller bøg, tilbyder lænestolen et unikt greb både på vej ned i og ud af stolen. Ligeledes giver det formspændte træ en styrke, der gør, at lænestolen vil kunne holde generation efter generation. Der er kræset for udseendet og designdetaljerne ved at stellet er samlet med klassiske fingersamlinger.
Begge stole er som standard udstyret med glidebeslag så ryg og sæde bevæger sig synkront – sædet glider frem og ryggen tilbage. Stolen kan imod tillæg udstyres med 1 motor for El regulering af ryg.
Med et stort udvalg af kvalitetstekstiler, læder og kunstlæder kan Cantate 6011 og 6000 stolene tilpasses til enhver indretning og stilart. Deres alsidighed gør at de egner sig godt til fællesrum og opholdsarealer på plejecentre, institutioner og hospitalsstuer.
For tilkøb af tilbehør (se specifikationer)
Kontakt Farstrup Furniture ved behov for specialløsninger.
Design: Hans J. Frydendal mDD
Vist på foto nedenfor
Skammel model: Cantate 6009
Lænestol model: Cantate 6011