Cantate 6010
Cantate 6010
Model Cantate 6010, læder lænestol i grå med egetræsstel, stående i lys stue

Cantate 6010

Vejledende pris fra: Vejl. pris fra   18.060,00 kr
/
Moms inkluderet

Cantate 6010 er en lænestol med en siddekomfort i særklasse. Den bløde og mindre stramme polstring gør stolen ekstra indbydende. Stolen håndbygges af kvalitetsmaterialer på vores danske møbelfabrik, og det solide håndværk sikrer både lang holdbarhed og optimal komfort med den trinløse justerbare ryg.

Cantate 6010 og 6011 er næsten ens, forskellen er, at 6011-modellen leveres uden flæsekant.

Designet er klassisk, tidløst og bemærkelsesværdigt. De eksklusive fingersamlinger kræver snedkerhåndværk på højt niveau – og det kan vi hos Farstrup. Med Cantate 6010 får du en lænestol med elegant design, sublim komfort og et unikt udtryk.

Stolen passer ind i enhver boligindretning og er både smuk, solid og bæredygtig – skabt til at holde i generationer. Du kan vælge mellem et bredt udvalg af tekstiler og læder i mange farver for et personligt udtryk.

Cantate 6010 kan tilpasses ergonomisk, så den passer perfekt til dig. For fuld afslapning kan stolen kombineres med skamlen Cantate 6019.

Formspændte armlæn
Armlænene er fremstillet i formspændt eg eller bøg og giver optimal støtte og stabilitet. De kan også fås med polstring for ekstra komfort.

Nakkepuden på foto er ikke standard 

Design: Hans J. Frydendal mDD
Vejl. pris fra: 18.060 kr.

Prisen varierer efter materialevalg samt eventuelle tilpasninger og funktioner.

Generelt
Takket være de forspændte armlæn og den formede ryg, sidder du komfortabelt og har et solidt greb, når du rejser dig.

Vedligeholdelse
Afhængigt af hvilket tekstil eller lædermateriale, som du ønsker på stolen er der forskellige ting du kan gøre. Spørg gerne os eller en af vores forhandlere.

Mål m.m.
Bredde: 68 cm
Dybde: 78 cm
Højde: 114 cm
Siddebredde: 54 cm
Siddedybde: 47 cm
Siddehøjde: 47 cm
Vægt: 18,5 kg

Siddedybde, siddehøjde med mere kan justeres efter behov. Kontakt en af vores forhandlere og hør mere om mulighederne.

Betræk
Cantate 6010 fås i et bredt udvalg i læder og kvalitetstekstiler.
Vælg kvalitetstekstil fra danske Gabriel eller Kvadrat.
Er du mere til læder, kan dette naturligvis også lade sig gøre. Du kan få din Cantate 6010 med ægte læder fra danske Sørensen Leather.
Er du i tvivl om hvilket betræk du skal vælge på din stol. Så besøg din lokale forhandler. Her vil du kunne se – og ikke mindst mærke – alle de forskellige tekstiler og lædertyper.
Klik her for at finde en forhandler nær dig.

Stel
Cantate 6010 fås med stel i massivt ege- eller bøgetræ.
Det giver et stilrent nordisk look, men er også utroligt holdbart og slidstærkt.
Begge træsorter tilbydes i forskellige bejdseformer.

Bøg: Ubehandlet, natur, lysnet, hvidolieret, kirsebær, lys brun, teak, maghogni og sortbejdset.

Eg: Ubehandlet, natur, lysnet, hvidolieret, lys brun og sortbejdset.

Vi yder 10 års garanti på træstellet.

Kvalitet siden 1910

Møbler med personlighed

Farstrup Furniture har siden 1910 produceret dansk design i danske omgivelser. Hvad startede ud som et savværk fra gamle togskinner, er i dag stadig en stolt produktionsvirksomhed midt på Fyn.

Kunderne siger om Farstrup

Kan bekræfte at stolen Cantate er en fantastisk og meget lækker stol. Har nu haft min siden 2018 - den "springer" op på ryggen af mig hver gang jeg kommer hjem.

Morten Falck
København

Super god service og lænestol. Det er den bedste lænestol jeg nogensinde har siddet i og jeg fik rigtig følelsen af, at jeg fik en stol unikt lavet til mig.

Kristina Krisser Torning
Odense

Har købt 2 stk Farstrup lænestole - Først købte vi en da min kone har spinalstenose i ryggen - da vi så hvilken støtte og komfort der var, måtte manden også ha' en ! Jøsses hvor er vi glade for dem - Tak Farstrup.

Ole Kirk
Rødekro

Gode stole - købte et par stykker i 90'erne i Hillerød og vi er stadig glade for dem. Rigtig gode otiumstole.

Katrine Lehd
Hundested

Jeg kan slet ikke undvære mine stole. Købte to for mindst 15 år siden, og arvede min søsters der er magen til mine. Så jeg er heldig at have 3. De 2 med høj ryg, den tredie med lav, og er lige så fantastisk at sidde i.

Jytte Jul Betak
Hornborg

Relaterede produkter